Tilbage til forsiden
 
 

 

Greve-Solrød provsti arrangerer en pilgrimsvandring over 2 dage i sensommeren: lørdag den 14. august til søndag den 15. august. Vi skal vandre på Gudernes Stræde, fra Havdrup kirke til Kirke Sonnerup.

 

At leve er at vandre. Fra dag til dag. Fra vugge til grav. At være pilgrim er at vandre dit liv i mikroformat. En mulighed for i to dage blot at være bekymringsløs vandrer under Guds himmel og med bøn i skoene.

 

Det er en vandring i langsomhed, hvor vi søger ind i os selv og ud i naturen.

 

Vi plejer at GÅ i kirke, men nu går kirken med os.

Vi putter den i rygsækken efter en kort andagt i Havdrup kirke, hvorfra vandringen begynder. Hen ad aften når vi Allerslev sognehus, hvor vi spiser og overnatter. Næste dag begiver vi os videre ud mod Kirke Sonnerup, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen og afslutter med andagt i kirken.

Begge dages vandring er på cirka 20 km hver. Vi følger, en stor del af turen, asfalterede veje, men dele af ruten vil også være på grusstier. Der vil være andagter undervejs, ligesom dele af strækningen vil foregå i stilhed.

 

 

Praktisk info:

• Tilmelding: til sognepræst Rikke Marschner på mail: rikke@marschner.as senest den 1. august. Der er plads til max. 25 deltagere, så det er efter først-til-mølle princippet.

 

• Pris: 300 kroner, som betales ved tilmelding. Indbetaling kan ske på konto:7449 - 1042748. Man er først tilmeldt, når betaling har fundet sted. Prisen dækker aftensmad lørdag, samt morgenmad og madpakke om søndagen.

 

• Start: Vi mødes lørdag den 14. august kl.10.00 i Havdrup kirke.

• Slut: Vi er fremme ved Kirke Sonnerup søndag den 15. august cirka kl. 17.00. Hav ikke aftaler for tæt på, da det er svært at sige præcist hvornår vi er fremme. Hvis ikke du kan aftale afhentning i bil, er der busforbindelser til Roskilde. Tjek www.rejseplanen.dk.

 

• Bagagen skal du ikke selv bære, den fragtes fra Havdrup til Allerslev og retur.

 

• Taske til fragtning: sovepose, liggeunderlag, lagen, toiletting incl. solcreme, rart og varmt tøj og bløde sko til om aftenen, tøj til søndag.

 

• Rygsæk til vandringen: vanddunk og madpakke til lørdag, slik/ chokolade, plaster (gerne compeed), solbriller og evt. kasket samt ekstra tøj og regntøj.

 

Klæd dig på som et løg; lag på lag til det omskiftelige danske vejr.

 

Husk at gå i gode og ikke mindst velkendte sko!

 

Har man yderligere spørgsmål kan man kontakte Rikke på 24988323/ mail rikke@marschner.as

 

Med varme forårshilsner

 

Rikke Marschner, provstipræst i Greve- Solrød provsti & Kristine Stricker, sognepræst i Havdrup

 

 
 
 l#S Adresser:Havdrup Kirke, Præstestræde 5, Gl. Havdrup 4622 Havdrup. Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33, 4622 Havdrup