22/10/2024 0 Kommentarer
Sorg: Hvordan hjælper vi hinanden?
Sorg: Hvordan hjælper vi hinanden?
Sorg: Give-slip-arbejde eller holde-fast-arbejde?
En udbredt forståelse af tab og sorg ser sorg som et ”give-slip-arbejde” med fokus på at løsne tilknytningen til den mistede. I faser. Over tid.
Når lektor i sjælesorg Ole Raakjær taler om sorg, beskriver han det som et ”holde-fast-arbejde” med fokus på at huske og genindsætte den mistede som en vigtig del af den sørgendes liv. Sorg er et eksistentielt vilkår, vi alle må leve med, mener han, ikke et psykologisk problem, der skal fjernes.
Nu kommer Raakjær til Havdrup Sognehus med sit foredrag om, hvordan vi så hjælper hinanden i sorg. Det gør han onsdag 30. oktober kl. 19.30. Foredragsholderen er lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og tidligere hospicepræst.
Billetter købes ved indgangen. Entre inkl. kaffe og kage 50 kr. Pensionist 30 kr.
Kommentarer