Sindsromesser i Havdrup

Havdrup Kirke fortsætter med at holde sindsromesse en gang imellem. 

Om sindsromessen:

Sindsromessen stammer fra Malmø og er et samarbejde mellem den lokale folkekirke og medlemmer af AA.

Sindsromessen er åben over for alle uanset tro men er særligt tænkt som et uforpligtende tilbud til sårbare mennesker. Det kan være sårbare grupper, men det kan også være det sårbare i hvert enkelt menneske, som sindsromessen er målrettet til. Vi har alle sårbare sider, og vi har alle brug for at dele håb, lys og styrke med hinanden.

Sindsrobønnen:

Gud, giv mig sindsro

til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting, jeg kan,

og visdom til at se forskellen.

Sindsrobønnen bedes hver gang,  vi holder sindsromesse. Andre faste elementer er lystænding, meditation, sang & musik og nadver med alkoholfri vin. Hver messe har sit særlige tema.

Sindsromessen varer ca. 35-45 min. 

Har du lyst til at være med til at forberede en sindsromesse, er du velkommen til at kontakte sognepræst Bente Lybecker på bly@km.dk.

   Sindsromesse