14/04/2026 0 Kommentarer
Jævndøgnsvandring - efterårsjævndøgn
Jævndøgnsvandring - efterårsjævndøgn

Nu begynder efteråret. Med jævndøgn. Mørket tager stille over efter lyset.
Solen bliver blegere og står lavere på himlen. Efteråret giver os løvfald og smukke farver, gnistrende morgener og synlige åndedrag.
Det kan kræve lidt tid og overvindelse at tage imod efteråret og det tiltagende mørke, så derfor mødes vi til jævndøgnsvandring kl. 17.30-19.30 onsdag den 23. september på Solrød Strand.
Vi mødes ved Strandens Hus på Østre Strandvej kl. 17.30 og går ind i mørket sammen. Ved solnedgang stiller vi os i strandkanten og synger.
Tilmelding ikke nødvendigt, du dukker bare op i varmt tøj og måske lidt på termokanden og en snack i lommen, som vi nyder i pausen ved Staunings Ø.
Kristine Stricker Hestbech
Præst i Havdrup Kirke
Kommentarer