Grøn kirkegård

Med frodighed og vegetation, med varme, solrige siddepladser og skyggefulde hjørner under store træer.

Vi bevæger os imellem vores døde med sagte skridt og minder i øjnene og i sjælen.

 

Gravene er mange, nogle er gamle, andre er nye. Før i tiden blev alle jordfæstet og det krævede store grave. I dag bliver de fleste kremeret og det kræver kun små urnegrave.

Når du går rundt på kirkegården kan du se denne historie.

 

Havdrup kirkegård

Omkring kirken og i de to små haver ned mod Kirkegade ligger de store, gamle grave. Mod vest ned langs præstegårdshaven ligger urnegravene og fællesgraven.

Vi har etableret kvashegn i en af haverne. Her lægger vi alle nedfaldsgrene og kviste og så udgør de et fint insekt- og pindsvinebo.

Stauder i de tomme grave

Igennem de sidste mange år har vi plantet i hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave, så vi bevarer den gamle kirkegårdsstruktur.

 

Stauderne er til nydelse for øjet, til gavn for dyre- og insektliv og til afskæring til buketter på alteret i kirken.

 

Hvert år lægger vi hestemøg ud under stauderne som gødning. Så undgår vi at bruge kunstgødning, og får en god jordforbedring med i samme omgang.

Høns på kirkegården

...

Button Text

 

Blogindlæg om kirkegården