Havdrup Kirkegård
Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du kontakte kirkegårdens medarbejdere.
De træffes på kirkegården og telefonisk mandag-torsdag kl. 07-15, fredag kl. 07-12.
Tlf. 24 25 30 60 eller send sms.
Find gravsted
Søger du efter et bestemt gravsted på Havdrup kirkegård, kan du downloade appen "Find Gravsted" (kun på iPhone) og søge efter afdødes navne.
Søgeresultat vil blive vist som afdødes navn, fødsels- og dødsdato samt nr. på gravsted. Er gravstedets placering angivet på et kirkegårdskort vil placeringen kunne vises på appens kort.
Befinder du dig på kirkegården vil telefonens indbyggede GPS kunne vise den aktuelle position i forhold til de markerede gravsteder, så du kan gå hen til det med det samme.
Bæredygtighed og mangfoldighed
Bæredygtighed og naturlig cyclus er i fokus. Og skønhed. For kirkegården skal være som at gå i Paradisets Have.
Vi bruger hverken sprøjtegifte eller salt. Heller ikke på gårdspladsen eller i præstegårdshaven. Vi håndluger og arbejder bæredygtigt. Vi genanvender så meget som muligt.
Frugthaven er tilplantet med gamle, lokale æblesorter. Og igennem de sidste mange år har vi plantet hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave, så vi bevarer kirkegårdens struktur.
Kirkegårdene har i tidens løb været styret efter et traditionelt natur- og havesyn. Derfor kan vores grønne linje måske godt virke forstyrrende på nogen:
Kirkegården har ændret karakter fra det velfriserede og mere "stilrene" til det mere frodige og naturlige. Om efteråret vil der være visne blade på kirkegården, og stauderne visner og får lov til at stå og samle næring til næste udspring. Om foråret vil der titte løgplanter op midt på stierne.
Når man går ned i den lille skov i Mandellunden ved hønsene, kan man også se skvalderkål, tidsler og brændenælder. Alt sammen til gavn for dyr og insekter på kirkeågrden.
Læs HER om den grønne udvikling på kirkegården.
Gravstedsformer
Har du brug for et hurtigt overblik over de forskellige muligheder, der findes, når du skal beslutte gravstedsform?
- Så kan du hente en lille folder med uddrag af kirkegårdsvedtægten HER