Frivilligt arbejde
BLIV FRIVILLIG I HAVDRUP KIRKE
Der sker rigtig mange ting i Havdrup Kirke og Sognehus, så der er brug for enhver, der vil give af sin tid og evner. Det at være frivillig er for mange mennesker ikke kun at give, men i lige så høj grad at modtage:
- Du gør andre mennesker glade og oplever dermed ofte selv glæde.
- Du kan bruge dine evner og give dine værdier videre.
I Havdrup kirke ønsker vi, at gudstjenesten er noget, vi fejrer sammen. Små opgaver giver stor glæde og samhørighed. Er det noget for dig, så kontakt Kristine Stricker Hestbech på mail, telefon eller i kirkedøren.