Jeg elsker at høre historier om Gud

Jeg elsker at høre historier om Gud

Jeg elsker at høre historier om Gud

# Familiegudstjeneste

Jeg elsker at høre historier om Gud

Minikonfirmanderne følges med kirke- og kulturmedarbejder Anette L. Hemmingsen rundt på alle kirkens områder og berører mange emner undervejs. Her er ingen tabuer. Sådan er det 6 onsdage for de børn i 3.klasse, der går til minikonfirmandundervisning i Havdrup Kirke.

Undervisningen starter altid med cykeltur fra skole til kirke og lidt at spise: Emilia og Isabella spiser æblesnack og hygger sig inde i et af shelterne på Præsteengen. - Det er sjovt at være ude og bevæge os og bare være sammen med de andre, sir de. - Og jeg ka´ godt li´ at være indenfor og ha´ gudstjeneste. Jeg elsker at synge og høre historier om Gud, si´r Emilia.

Den ene onsdag besøger minikonfirmanderne hønemor bagerst på kirkegården. Hun har lige fået kyllinger og vogter godt om dem. ”Må vi ikke godt holde de kyllinger?” er der en, der spørger. ”Nej, nej”, svarer Anette, ”hønemor bli´r tosset”.

En anden onsdag tager Anette minierne med hen til en grav, for der har lige været begravelse. Børnene ser kisten nede i graven og er fuld af spørgsmål: - Hvor gammel blev personen? Var der mange mennesker, der græd i kirken? Var der nogen børn med? - Jeg vil blive begravet i jorden. Det er så ærgerligt at blive brændt.

Hvad sker der, når vi dør? Flyver vi op til Gud?

Inde i kirken samler Anette børnene om lystræet og fortæller, at de kan tænde et lys og bede en bøn, hvis de har lyst til det. Om noget, de ønsker at sige Gud tak for, eller om noget, de ønsker Guds hjælp til. 

Ingen holder sig tilbage: - Kære Gud, jeg er taknemmelig for, at jeg har sådan en god storesøster. Tak Gud, fordi jeg har den allerbedste hund. Kære Gud, jeg vil godt ha´ hjælp til ikke at være bange for at dø.

Den sidste onsdag slutter undervisningen med gudstjeneste i kirken for børnene og deres familier. Minikonfirmanderne pynter selv kirken med blomster fra kirkegårdens vilde hjørner. Bagefter spiser alle sammen ved shelterne på Præsteengen.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

KONTAKT

Præst

Kristine Stricker Hestbech

Tlf 40 48 03 88 ·

kshe@km.dk

Præst (orlov 1/2-30/4, 2025)

Bente Lybecker

Tlf 51 51 77 49 ·

bly@km.dk

Kordegn

Majbritt Gilvang

Tlf 23 11 15 91 ·

havdrup.sogn@

km.dk

FIND OS

Havdrup Kirke

Præstestræde 5 ·

Gl. Havdrup

4622 Havdrup

Havdrup Sognehus

Bistrupvang 33

4622 Havdrup

PRAKTISK INFO

Kirkebil ·

Dantaxi 4 x 48

 

MobilePay ·

59 458

 

Send mail ·

havdrup.sogn@

km.dk

 

CVR: 59 54 47 13

FØLG OS