21/01/2026 0 Kommentarer
Månedens salme vender tilbage
Månedens salme vender tilbage
# Forsidenyhed

Månedens salme vender tilbage
”Vær vågen en tidlig morgen / når lyset lige er vendt / så møder du lysets engel / en engel som Gud har sendt”.
Sådan lyder 1. vers i februar måneds salme, som er Ellen Heibergs "Lyset er vendt" fra 2004, som er en hilsen til Ingemann og hans sang om lysets engel, der går med glans.
Ellen Heiberg (1930-2013) har udgivet visebøger, børnebøger og digtsamlinger og skrevet tekster til DR Radiopigekoret. Da hun døde, sagde Pia Raug om hende, at ”Ellen kunne få al ting til at gro ud af ingen ting. I hendes hænder spirede både jord og ord”.
Du kan finde hele sangteksten i Højskolesangbogen nr. 26 – og kig lige på nr. 27 samtidigt. Den har hun nemlig også skrevet.
Månedens salme i Havdrup Kirke vender tilbage efter en lille pause. Ideen er, at månedens udvalgte salme bliver sunget til alle gudstjenester i løbet af måneden, så vi lærer den rigtig godt at kende.
Kommentarer