22/04/2026 0 Kommentarer
Overnatning i kirken
Overnatning i kirken

Kom med og oplev kirkens rum på nye måder:
når vi åbner for kirketårnet og kapellet, går stilhedsvandring på præsteeng og -have og overnatter på kirkegulvet.
Læg dig på en kirkebænk og lyt - oplev stilheden når mørket falder på - mærk nærværet indfinde sig i præstegårdshavens orangeri.
Magisk aften
Vi lægger op til en magisk aften, hvor du bliver guidet gennem forskellige workshops, meditationer og refleksionsord.
Forfriskninger undervejs
Vi sørger for forfriskninger, som står til din rådighed i løbet af aftenen. Vi slutter af med morgenmad i præstegårdshaven.
Tilmelding og pris
For at bevare magien og nærværet tilbyder vi 8 pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.
Tilmeldingsfrist / afbud senest den 31 juli. Pris: 100 kr.
Venteliste Nåede du ikke at få en billet, kan du skrive dig på ventelisten og håbe på en plads.
Start og slut Vi mødes foran indgangsdøren til kirken kl. 19 og slutter kl. 9 næste dag efter morgenmad.
Medbring
Liggeunderlag / madras, dyne / sovepose, pude, tykt tøj, toiletsager, nattøj og sutsko (sko-fri kirke)
Adresse
Havdrup Kirke, Præstestræde 5, 4622 Havdrup
Kommentarer