10/12/2025 0 Kommentarer
Vandrerejse til Cotswold i det sydvestlige England
Vandrerejse til Cotswold i det sydvestlige England

Kristine Stricker Hestbech & MR-medlem Inger Pløger inviterer på en vandrerejse til Cotswold i England fra den 9.-14. august 2026. Det sker i samarbejde med Havdrup Kirke og Vagabond Tours.
COTSWOLD: Med ydre skønhed og indre ro skal vi vandre i noget af Englands smukkeste natur med bløde bakker, grønne dale, og maleriske landsbyer.
På en vandrerejse gennem Cotswold møder man den fineste engelske kulturarv med historiske handels- og landsbyer med velholdte gamle huse og yndige små haver, lokale markeder, hyggelige pubs og middelalderlige kirker.
Denne egn i hjertet af England lever på smukkeste vis op til forestillingen om et typisk engelsk landskab.
PRAKTISK: Vi har 4 fulde vandredage ad en cirkulær rute med start- og slutpunkt i Moreton-In-Marsh.
Vores bagage transporteres fra by til by, så vi skal blot tænke på den daglige vandrerygsæk. Det bløde sydengelske landskab byder ikke på krævende vandring – her kan alle være med! Vi vandrer cirka 20 km om dagen.
På turen overnatter vi i dobbeltværelser på kroer, pensionater og bed & breakfast.
MAD: Turen er inkl. morgenmad. Frokostpakke kan bestilles på de fleste overnatningssteder (betales lokalt). Husk at give værten besked aftenen før. Alternativt smører man den af morgenmaden eller man kan købe frokost i byerne - enten en sandwich til at tage med eller spise på en pub/restaurant undervejs på ruten. Om aftenen kan man spise på restaurant i overnatningsbyerne.
RUTEN: Vi sørger for, at I bliver udstyret med detaljeret vandrerkort (sendes med posten inden rejsen) og adgang til Vagabond Tours’ app, hvor I kan finde alle vigtige informationer om vandreruten.
PRIS 7. 000 kr. INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage (max. vægt 20 kg. pr. person).
• Vandreprogram og rutebeskrivelse (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, 1 sæt pr. værelse (sendes til din privatadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden
EKSKLUSIVE
• Rejsen t/r (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Aftensmad alle dage
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse (kan bestilles kr. 2.850)
• Evt. rejse-og afbestillingsforsikring
TILMELDING:
Senest 1. marts 2026. Gør det HER
Depositum på 2. 000 kr. opkræves ved tilmelding, som er bindende.
Antal deltagere: 10
Kommentarer