
24/06/2025 0 Kommentarer
Nu kommer fuglene igen ...
Nu kommer fuglene igen ...
# Forsidenyhed

Nu kommer fuglene igen ...
Indrømmet: Sankthansaften i præstegårdshaven blev en lidt kold, regnfuld og blæsende aften, men den samlede alligevel omkring 100 mennesker.
Nogle kom tidligt, godt klædt på, andre dukkede først op ved musik- og båltid. Og pludselig - under en gevaldig tordenbyge - måtte vi alle stimle sammen i madteltet. - "Nu står vi næsten lisså tæt som i metroen i myldretid", lo Kristine.
Vi holder humøret og varmen
Alle gjorde deres bedste for at holde både humøret og varmen. Og dejligt var det at se børnene lege i det høje græs og forsvinde ned i den bagerste del af haven.
Mad var der nok af, selvom grisene måske godt kunne have ligget lidt længere på grillen. For osse kullene var blevet våde, og grisene var større, end de plejede at være, men Jørn og hans team gjorde en kæmpe indsats ved grillen hele dagen, og alle blev godt mætte!
Og så var der selvfølgelig masser af lækker, hjemmebagt kage plus Superbrugsens store drømmekage og varm kaffe og te i teltet, hvor teltteamet også havde delt diverse salater ud i løbet af aftenen og solgt drikkelser.
Windfield Church Band højner stemningen
Musikken var mange virkelig godt tilfredse med, det var genhør med en del numre fra 60´rne, og Windfield Church Band formåede at højne stemningen på bedste måde.
Ricci holder båltale om fællesskab
Båltalen blev holdt af Havdrup Kirkes nye menighedsrådsformand Ricci Carlsson. Hun sagde blandt andet, at Sankthans handler om fællesskab:
"Vi samles - unge, gamle, børnefamilier, bedsteforældre, dem med hund og dem med klapstol – og vi er sammen. Det er i fællesskabet, vi mærker, at vi ikke er alene. Når vi står sammen, kan vi skabe varme og lys, selv når natten falder på ..."
Måske var du ikke med til festen, måske kunne du ikke høre alle ordene, fordi det blæste, men HER kan du i hvert fald læse MR-formand Ricci Carlssons fine båltale i sin helhed.
Nu kommer fuglene igen - Vi synger om sankthansbål i bålfad
Det blæste for meget til, at graver Ida turde tænde det store bål. Men bål blev der. I et bålfad.
- Og så dér om det lille bålfad, da folk samledes og sang midsommersangene, opstod der pludselig så fine og rørende minutter, som vi fik med hinanden, mens gæssene fløj over præstegårdshaven ...
Glædelig midsommer!
Kommentarer