Havdrup Kirke
We create relations

Mænd & Mad

Mand, kan du li´ go´ mad i godt selskab?

Idéen med Mænd & Mad er at skabe et fællesskab for mænd i kirkeligt regi, ikke kun om det konkret praktiske med at købe ind, lave mad og rydde op, men også at lade det praktiske samvær bane vejen for samtaler om det, der er vigtigt lige nu for dem, som vælger at deltage i arrangementet.

Sådan gør du: Man møder bare op i sognehuset på Bistrupvang 33 kl. 17 – og inden man har set sig om er klokken blevet 21 … Det koster ikke noget.

Mænd & Mad 2020

Mødested: Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33

Velkommen til første møde efter CORONA tirsdag den 30. juni kl. 17-21

Mænd&Mad har succes

Kanal Roskilde var på pletten til foredraget med Svend Aage Madsen. Her interviewede de initiativtageren til Mænd&Mad Jørn K. Thomsen om hans bevæggrunde til at oprette mandefællesskabet og de optog foredraget. 

Udsendelse 1: Fællesskab for mandegruppe i Havdrup

Udsendelse 2: Mænd dør for tidligt 

 

"Mænd får sved på panden, når konen vil tale om parforholdet". Foredraget i Havdrup Sognehus affødte også en artikel i Kristeligt Dagblad fredag 25/1, hvor Dorte Remar har interviewet Svend Aage Madsen.

 

Super aften om mandens sundhed i sognehuset tirsdag 15. januar. Der var fyldt godt op i store sal, da Svend Aage Madsen leverede et både alvorligt og humoristisk foredrag om, hvordan det står til med manden i dag. Vi, både sundhedsvæsen og privatpersoner, skal møde manden på nye måder, sagde han. - Een af de nye måder er mandefællesskaber a la Mænd&Mad, hvor mænd får lejlighed til at drøfte deres livsomstændigheder med andre mænd.

Mænd & Mad i Stifstbladet

Dejlig artikel (s. 28-31) i oktober 2018 af Stiftsbladetlæs den her

Ophavsret: